Skip to main content

Installation af Varmepumper –  effektiv og fremtidssikret opvarmning

Autoriseret VVS-installatør & Varmepumpespecialist

Hos VVS Madsen installerer vi varmepumper for boligejere på Sydfyn – Svendborg, Vester Skerninge, Faaborg, Ringe og omegn.

Hvad er en varmepumpe?

Mange boligejere overvejer i dag at skifte til varmepumpe – enten for at spare på energien eller som alternativ til olie- og gasfyr.

En varmepumpe udnytter energien fra naturen til at opvarme boligen og kan være en både økonomisk og miljøvenlig løsning.

Hos VVS Madsen hjælper vi med at finde den løsning, der giver bedst mening for netop din bolig.

Hvornår giver en varmepumpe mening?

En varmepumpe kan være en god løsning hvis:

  • du vil udskifte olie- eller gasfyr

  • du ønsker lavere varmeudgifter

  • du vil fremtidssikre boligen

  • huset egner sig til lavtemperaturvarme (fx gulvvarme eller større radiatorer)

Er du i tvivl, hjælper vi gerne med en ærlig vurdering.

Hvilke varmepumper arbejder vi med?

Når vi installerer varmepumper, arbejder vi primært med gennemprøvede løsninger fra producenter som Vølund, Viessmann og Panasonic. Det er mærker, vi har gode erfaringer med i praksis, og som leverer stabile og energieffektive varmepumpeløsninger til danske boliger.

Valget af varmepumpe afhænger dog altid af den enkelte bolig, varmebehov og installationstype. Derfor tager vi udgangspunkt i din bolig og dine ønsker, når vi rådgiver om den rette løsning – uanset om det drejer sig om luft til vand varmepumpe eller jordvarme.

Målet er altid en løsning, der fungerer stabilt i hverdagen og giver en effektiv og fremtidssikret opvarmning.

Luft til vand varmepumpe

En luft til vand varmepumpe udnytter energien i udeluften til at opvarme både bolig og brugsvand.

Den fungerer godt til mange danske boliger og er ofte et oplagt valg ved udskiftning af olie- eller gasfyr.

Jordvarme / Jordvarmeanlæg

Jordvarme udnytter energien i jorden via nedgravede slanger.

Det er en meget stabil og effektiv løsning, som kan give lave varmeudgifter – især i boliger med et større varmebehov.

Luft til luft varmepumpe

Vi samarbejder med en fast partner omkring luft til luft varmepumper.

Har du brug for denne løsning, hjælper vi gerne med rådgivning og sørger for at sætte dig i kontakt med den rette installatør.

Hvordan foregår processen?

1

Behovsafdækning

Første skridt er en uforpligtende snak om boligen, jeres nuværende varmeløsning og hvad I ønsker at opnå. Her taler vi også om husets størrelse, isolering, varmeinstallationer og jeres forventninger til økonomi og komfort.
2

Vurdering

På baggrund af boligen udarbejdes en energiberegning for husets behov og den nuværende varmekildes forbrug. Ud fra dette vurderer vi, hvilken type varmepumpe der vil fungere bedst – typisk luft til vand eller jordvarme. Her ser vi både på effektivitet, installationens muligheder og den løsning, der giver bedst mening på den lange bane.
3

Overslag

Når vi har gennemgået mulighederne, giver vi et realistisk overslag på installationen. Her gennemgår vi også, hvad der indgår i opgaven, så der er klarhed omkring både løsning og pris.
4

Installation og idriftsættelse

Selve installationen udføres typisk over 4-5 dage afhængigt af anlæg og installationstype. Når anlægget er monteret, sørger vi for korrekt tilslutning, indstilling og indregulering af anlægget, så varmepumpen er optimeret den mest energivenlige drift fra start.
5

Gennemgang

Til sidst gennemgår vi anlægget sammen med jer. I får en introduktion til betjening, indstillinger og daglig brug, så I føler jer trygge ved den nye løsning.
6

Løbende efterregulering

Efter installationen overvåger vi anlægget igennem de forskellige årstider over første år. Her indregulerer vi anlægget så det giver en økonomisk optimeret jævn og sikker drift, der samtidig forøger anlæggets samlede levetid.

Eksempler på varmepumpeinstallationer

Her kan du se et udvalg af varmepumpeinstallationer, vi har udført i området.
Vi installerer primært luft til vand varmepumper og jordvarmeanlæg, hvor løsningen tilpasses den enkelte bolig, så både komfort, drift og energiforbrug fungerer optimalt.

Overvejer du at skifte til varmepumpe?

Vi hjælper med rådgivning, valg af løsning og installation.

Kan du få tilskud til en varmepumpe?

I mange boliger er det muligt at få tilskud til at skifte til en varmepumpe.
Tilskuddet afhænger blandt andet af din nuværende varmekilde og hvilken løsning der installeres.

Typisk gives der støtte til boliger, der i dag opvarmes med:

  • Olie- eller gasfyr

  • Elvarme

  • Ældre ineffektive varmeanlæg

Tilskuddene administreres blandt andet gennem statens varmepumpepulje, og beløbet kan variere fra år til år.

Vi hjælper gerne med at vurdere:

  • om din bolig er egnet til varmepumpe

  • hvilken løsning der giver bedst mening

  • og om der er mulighed for tilskud

Kontakt os for en uforpligtende snak om mulighederne.

Hvad koster en varmepumpe?

Prisen på en varmepumpe afhænger af flere ting – blandt andet boligens størrelse, eksisterende varmeanlæg og hvor omfattende installationen er.

Typisk ligger installationer i følgende niveau:

Luft til vand varmepumpe
ca. 90.000 – 200.000 kr.

Jordvarmeanlæg
ca. 180.000 – 300.000 kr.

Prisen afhænger blandt andet af:

  • boligens størrelse og varmebehov

  • eksisterende installationer

  • om der skal etableres gulvvarme eller andre ændringer

Derfor starter vi altid med en snak om boligen og jeres behov, så vi kan give et realistisk overslag på opgaven.

Kontakt os og få en vurdering af din bolig.

Ofte stillede spørgsmål

Kan alle huse få varmepumpe?

Ikke alle boliger egner sig lige godt, men mange gør. Vi hjælper med at vurdere mulighederne.

Er varmepumpe billigere end gas eller olie?

Det afhænger af bolig, isolering og energipriser – men for mange boligejere kan det give en lavere varmeudgift.

Hvor lang tid tager installationen?

Typisk 4–5 dage afhængigt af installationstype.

Kan min eksisterende radiatorer bruges med varmepumpe?

I mange boliger kan eksisterende radiatorer godt bruges.
Nogle gange anbefales større radiatorer eller gulvvarme for at få maksimal effektivitet.

Vi arbejder også med andre varme- og energiløsninger.